Gå til hovedindhold

Digital designpraktikant (København)

Danmark

FFW søger en praktikant til efterårssemestret 2017, der brænder for innovativt digitalt design. Som praktikant hos FFW får du en enestående mulighed for at få praktisk erfaring med at omsætte nye idéer og koncepter til visuelt design for nogle af Danmarks største brands. Du kommer til at indgå i et team på lige fod med vores designere og opleve designprocessen fra start til slut. 

FFW er et globalt, digitalt bureau med startup mentalitet. Vi leder efter en ambitiøs digital designpraktikant, der er klar til at give sig i kast med vores kunders digitale udfordringer. Den ideelle kandidat er i gang med en uddannelse inden for design, visuelt design, interaktionsdesign og/eller har kendskab til front-end udvikling. Du har øje for detaljer og har en stor kærlighed til det digitale medie.

Hvad kan vi tilbyde?

Som en del af vores team kommer du til at forvandle koncepter og idéer til konkrete designs og prototyper – heriblandt udvikle kerneprodukter så som wireframes, mockups, style guides og potentielt interaktive prototyper til vores kunder. Som praktikant er du en del af hele processen og bliver involveret i en sådan en grad, som det enkelte projekt tillader det.

Den perfekte kandidat

  • Du læser dagligt Designer News og ved derfor, hvad der rør sig inden for dit fagområde
  • Du tjekker dagligt Product Hunt for at se, om der er nye produkter, du kan bruge i dit arbejde
  • Når du spotter et godt design, ærgrer du dig over, at du ikke selv har skabt det, og griber hurtigt fat i sketch eller Photoshop, fordi du er blevet inspireret
  • Du er passioneret omkring design, typografi, grids, whitespace og komposition
  • Du interesserer dig for informationsarkitektur og brugervenlighed
  • Du forsøger konsekvent at overgå dig selv og er ydmyg, lydhør og villig til at lære
  • Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, at du har kendskab til at designe direkte i browseren i HTML / CSS (Sass) / Javascript
  • Kendskab til værktøjer som Invision er et stort plus

Det praktiske

Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor i København, hvor du bliver en del af vores danske team. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamensperioder. Praktikperiodens længde er minimum fire-seks måneder.

Interesseret?  

Send din ansøgning samt link til portfolio til jobcph@ffwagency.com. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt! Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Martin Kristensen (martin.kristensen@ffwagency.com/ 2521 9796).