Gå til hovedindhold

marts 10, 2016

FFW indgår i nyt samarbejde med DR

Det glæder os at kunne dele nyheden om, at FFW tilføjer DR til kundeporteføljen med en fireårig rammeaftale.

FFW bød på tre ud af DRs syv delaftaler og fik besked om, at vores tilbud var blandt de vindende på alle tre delaftaler. Det betyder, at FFW, som en ud af tre leverandører, kan byde på konsulentopgaver og projekter, der relaterer sig til web, UX/UI og CMS over de kommende fire år.

Vi ser frem til at besvare DRs kommende miniudbud med nytænkte og kreative løsninger og ikke mindst til at gøre brug af FFWs kernekompetencer i samarbejdet med DR om blandt andet videreudvikling og optimering af websites, user experience & user interface og vedligeholdelse af deres Drupal CMS.

Vi glæder os, sammen med vores underleverandører, til at indgå i et nyt, konstruktivt samarbejde med DR.