Gå til hovedindhold

maj 23, 2016

Superliga.dk vinder prisen for årets bedste Drupal website

I fredags blev Drupal Award afholdt for tredje år i træk. Det var en indbringende dag for FFW, som, ud over fire førstepladser, kunne tage prisen med hjem for årets bedste Drupal website.

Til Drupal Award samles hvert år en række af Danmarks førende digitale bureauer og virksomheder for at fejre årets bedste Drupal websites og løsninger. Hvert år vokser feltet yderligere, og det var også tilfældet i år. På trods af hård konkurrence, var det en indbringende dag for FFW, der kunne tage hele ni statuetter med hjem.

FFW vandt blandt andet prisen for årets bedste Drupal website, som gik til Alka Superligas nye website, www.superliga.dk.

” I Superligaen A/S er vi utrolig stolte over at modtage denne pris sammen med FFW og Releaze som bevis på et nyskabende ligawebsite, der er i international klasse. Med det officielle website for Alka Superliga vil vi målrettet arbejde for at løfte det digitale niveau i Alka Superliga for både fans, klubber og medier igennem øget fokus på statistik, nostalgi og klubværktøjer. Tilbagemeldingerne har foreløbig været positive og vi glæder os til fortsat at arbejde videre med FFW og Releaze om at forbedre den digitale oplevelse for fans af både klubber og ligaen”,
fortæller Casper Heiselberg, Digital manager i Divisionsforeningen

Ud over prisen for årets bedste Drupal website løb FFW med otte priser.

Bedste Drupal corporate website Guld: FFW/Dagrofa med www.meny.dk
Bedste offentlige Drupal website Guld: FFW/Københavns Kommune med www.kk.dk
Bedste Drupal intranet Bronze: FFW/Dagrofa med Dagrofa intranet
Bedste Drupal Bidrag Guld: FFW med http://cibox.tools
Bedste Drupal integration Sølv: FFW/Nordisk Film med Video on demand  
Bedste Drupal mediesite Sølv: FFW/Divisionsforeningen med www.superliga.dk
Bedste Drupal Website FFW/Divisionsforeningen med www.superliga.dk
Bedste Drupal Commerce site Guld: FFW/Kvantum/Libratone med www.Libratone.com
Bronze: FFW/LUSH med www.lush.com

 

Drupal Award er årets største Drupal event, som henvender sig til danske bureauer og virksomheder. Eventen afholdes årligt af Drupal Leverandørforeningen.

Drupal Award