Gå til hovedindhold

At nå et nyt digitalt niveau

Dagrofa

Hvordan opnåede Dagrafa en 900% stigning i besøgstallet på deres intranet, en 190 % stigning i besøgstallet på deres kursusportal og en stigning i både besøgstal og tilmeldte kunder i loyalitetsprogrammer hos KIWI, SPAR og MENY? Det gør man kun ved hjælp af en helhedsorienteret strategi.
Dagrofa er Danmarks største dagligvarekoncern og beskæftiger 19.000 mennesker fordelt på flere forretninger og 580 butikker landet over. Siden de for alvor satte gang i digitaliseringen af deres arbejdsgange, har FFW været deres digitale rådgiver og sparringspartner. 10 store, digitale projekter og utallige rådgivningstimer senere står Dagrofa med en spirende digital forretning.

”Dagrofa har nået et helt nyt, digitalt niveau”

Daniel Lintoiu, IT Forretningsudvikler

 

Resultater Dagrofa

Dagrofa forstod tidligt vigtigheden af en bevidst strategi bag deres digitale forretning. Deres primære ønske var at digitalisere kontakten til deres medarbejdere og deres kunder. Derfor har Dagrofa været igennem en proces, hvor de sammen med FFW’s strateger, designere og udviklere har digitaliseret arbejdsgange og skabt de optimale digitale touch points for Dagrofas brands, hvorigennem deres kunder nu interagerer med deres lokale og foretrukne supermarked, hvad enten det er en MENY, SPAR eller Min Købmand. Samtidig har Dagrofa direkte adgang til at kommunikere med deres loyale kunder.

iphone

          "Sammen, laver vi gode Vi får solid sparring i forhold til vores digitale platforme og indsigt i de seneste teknologier og sikkerheden omkring dem. FFW sætter sig ind i vores forretningsgange og har bidraget til, at Dagrofa har nået et helt nyt, digitalt              niveau. Vores partnerskab handler om fællesskab, dedikation og team spirit"

Daniel Lintoiu, IT Forretningsudvikler


Ét Dagrofa 

Med 19.000 medarbejdere fordelt på 11 forretningsområder havde Dagrofa behov for både at samle dem alle på ét fælles intranet med mulighed for personalisering. Sammen udviklede vi et intranet, hvor Dagrofa har direkte kontakt til alle medarbejdere, og hvor medarbejdere får en oplevelse af at være en del af Dagrofa.
Hensyntagen til de forskellige forretningsområder sikres af vertikale og horisontale rettighedsstrukturer, så hver medarbejder har adgang til præcis det indhold, de informationer og de kurser, der er relevante for vedkommende. 

Som led i digitaliseringen og effektiviseringen af Dagrofas interne kommunikation har vi skabt et intranet, en kursusportal og en kontraktportal – alle som led i en inkluderende, ens oplevelse af at være ansat i Dagrofa uanset forretningsområde. 
Det betyder, at alle medarbejdere tilgodeses og får samme oplevelse af at være ansat i Dagrofa fra de ansættes, hvor et kontrakt flow garanterer den korrekte kontrakt, e-mail, telefon samt beskrivelse af opstart sendes automatisk fra systemet. Dagrofa vurderer, at det sparer dem for 5 arbejdstimer pr. nyansat.


Dagrofas ansigt udadtil

Dagrofa er bedst kendt for deres supermarkedskæder, MENY, SPAR og MinKøbmand, og det er i butikkerne, de er i direkte kontakt med deres brugere. Dagrofa ønskede at udnytte de muligheder, der er i en stærk, digital tilstedeværelse og ikke kun inspirere deres kunder i supermarkedet men også hjemme i stuerne.

I dag har alle kæderne et stærkt, digitalt brand, som ved hjælp af tiltag som loyalitetsprogrammer, opskrifter og indkøbslister bliver en del af kundernes rutiner. Dermed står de enkelte brands stærkere og stærkere i kundernes bevidsthed, samtidig med at de bidrager til indkøb og madlavning i en travl hverdag.  

Dagrofa 3 Iphones