Kongehuset

En kongelig opgave

kongehuset

Det danske Kongehus havde behov for et nyt website, som skulle reflektere tidens tendenser og samtidig indfange stemningen af både det historiske og moderne Kongehus. Websitet skulle desuden øge brugervenligheden og være responsivt, så de besøgende kunne tilgå websitet fra deres mobileenheder. 

Modernitet og historik i én
Det nye website gør i højere grad Kongehuset tilgængeligt for mangfoldigheden og favner Kongehusets historiske rødder samtidig med, at det sætter fokus på det moderne Kongehus.

Balancen mellem de to modpoler er det første, der møder de besøgende, når de åbner websitet i form af indgangene ’Aktuelt’ og ’Kongehuset’.  

kongehuset Homepage

Klikker de besøgende på fanen ’Kongehuset’, træder de direkte ind i et historisk skattekammer, hvor de kan fordybe sig i materiale om den tusindårige kongerække, farverige gobeliner og de majestætiske slotte, der pryder det danske landskab.

Klikker de besøgende videre på fanen ’Aktuelt’, kommer de tættere på den kongelige familie, som vi oplever dem i dag. På siden fremgår der blandt andet en minimalistisk kalender, præget af det traditionsrige splitflag, som skaber overblik over kongefamiliens officielle aktiviteter.

Kongehuset page

Detaljer, der skaber balance 
Balancen mellem pendanterne, det moderne og det historiske, præger selv den mindste detalje. Fonte er udvalgt med omhu, så de sammenlagt repræsenterer det traditionsrige og det dynamiske. Samtidig bæres websitet af en farvepalette, der henter sin inspiration fra Kongehusets historiske artefakter, men som samtidig er tro mod den skandinaviske minimalisme.

Websitet er udarbejdet i samarbejde med BystedFFW. 

Kongehuset mobile

Besøg websitet
Kongehuset.dk